Brug af anonyme kilder

Vi bruger, som de fleste medier, anonyme kilder. Vi kender som regel den fulde identitet af disse kilder.

Når vi anvender en anonym kilde med en beskyttet titel som “sygeplejerske,” “psykolog,” “læge,” “advokat,” “politibetjent” eller lignende, validerer vi dette gennem Autorisationsdatabasen, Advokatnøglen eller ved at foretage et grundigt baggrundstjek af personen.

Hvorfor bruger vi anonyme kilder?

Mange, særligt i den offentlige sektor, kan risikere problemer på grund af deres holdninger og kan derfor anmode om anonymitet.

Vi henviser, hvor det er muligt, til deres arbejdssted, som eksempelvis “advokat i Aarhus” eller “læge på Rigshospitalet,” for at øge troværdigheden.

Vi modtager også henvendelser fra offentligt kendte personer, der ikke ønsker at stå frem med deres meninger, men som har værdifuld erfaring inden for området. Disse vælger vi at anonymisere.

Afvisning af anonyme tips og kilder

Hvis vi ikke kan validere en anonym kilde eller understøtte deres oplysninger, vælger vi at afstå fra at bruge kilden eller bringe artiklen.