“Spis ikke ashwagandha eller kosttilskud, der indeholder ashwagandha.”
Denne advarsel har Fødevarestyrelsen udsendt. Men hvad ligger egentlig bag denne advarsel, og hvordan skal den forstås i en bredere kontekst?
Baggrunden for advarslen
Fødevarestyrelsens advarsel er baseret på en undersøgelse udført af DTU Fødevareinstituttet. Undersøgelsen fokuserer specifikt på et ashwagandha-ekstrakt, hvor der blev fundet rester af stoffet ethylenoxid (20 mg/kg).
Hvad viser DTU’s undersøgelse egentlig?
DTU’s risikovurdering konkluderer, at “en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes.” Det er dog vigtigt at bemærke, at denne konklusion er baseret på tilstedeværelsen af ethylenoxid, ikke på ashwagandha i sig selv.
Ethylenoxid er i følge DTU klassificeret som:
- Et stof med genotoksisk potentiale (kan forårsage genetiske effekter)
- Et potentielt kræftfremkaldende stof
Vigtige nuancer i debatten
Der er flere væsentlige forhold, som er vigtige at forstå:
- Ashwagandha indeholder ikke naturligt ethylenoxid
- Undersøgelsen omhandler ét specifikt ekstrakt
- Det er muligt at producere ashwagandha uden ethylenoxid
Det europæiske perspektiv
I en bredere EU-kontekst er situationen markant anderledes:
Ashwagandha er ikke kategoriseret som “Novel Food” i EU’s database
Det betyder altså at Ashwagandha frit kan handles og indtages i resten af EU. Det er kun Danmark, som har slået ned på Ashwagandha.
Hvad siger den nyeste forskning på området?
En omfattende forskningsgennemgang publiceret i det videnskabelige tidsskrift Pharmaceutics i 2023 kaster nyt lys over det traditionelle indiske urtemiddel Ashwagandha (Withania somnifera). Gennemgangen, der omfatter både laboratorieundersøgelser og kliniske studier, dokumenterer en bred vifte af gavnlige effekter.
Forskerne bag rapporten fremhæver særligt plantens neuroprotektive egenskaber, der kan være lovende i behandlingen af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. Samtidig viser studier, at Ashwagandha kan forbedre søvnkvalitet, reducere stress og angst, samt styrke immunforsvaret gennem sine anti-inflammatoriske egenskaber.
Andre veldokumenterede effekter omfatter forbedring af fertilitet hos både mænd og kvinder, øget muskelstyrke og udholdenhed, samt potentielle fordele ved diabetes type 2 og hjerte-kar-sygdomme. Særligt interessant er også plantens dokumenterede anti-cancer potentiale, som flere studier har påvist.
Sikkerhedsprofilen for Ashwagandha er generelt god, men forskerne påpeger dog vigtigheden af korrekt dosering og potentielle interaktioner med visse lægemidler. Der er rapporteret enkelte tilfælde af leverpåvirkning, og urten anbefales ikke under graviditet og amning.
Rapporten understreger, at mens de fleste studier viser lovende resultater, er der fortsat behov for flere omfattende kliniske studier på mennesker. Kvaliteten og standardiseringen af Ashwagandha-ekstraktet fremhæves som afgørende faktorer for at opnå de ønskede effekter.
Denne forskningsgennemgang bidrager således med vigtig videnskabelig dokumentation for Ashwagandhas traditionelle anvendelse og åbner samtidig nye perspektiver for plantens moderne medicinske anvendelse.
Konklusion
Mens Fødevarestyrelsens advarsel bør tages alvorligt, er det vigtigt at forstå, at den primært handler om tilstedeværelsen af ethylenoxid i specifikke produkter, ikke om ashwagandha som sådan. Dette understreges af, at andre EU-lande har en markant anderledes tilgang til stoffet.
Den danske position fremstår dermed som særligt restriktiv i en europæisk sammenhæng, og forbrugere bør være opmærksomme på disse nuancer i debatten om ashwagandha’s sikkerhed.